
Amerikansk folkedans
Modern Square Dance er USA's officielle folkedans, der danses under ledelse af en caller (danseleder). Hvor Traditionel Square Dance omfatter danse i squares (kvadriller), round dances (store kredse) og contras (rækkedanse), danses Modern Square Dance hovedsagelig i squares.
Motion for krop og lattermuskler
Det er en livsform. Motion for krop og lattermuskler. Livsglæden - ved at være sammen, danse og få helheden til at fungere, koncentration - ved at lytte sig frem til næste bevægelse.
Ingen dansetrin
Square Dance adskiller sig væsentligt fra andre danse ved, at den ikke kan læres udenad. Dansen bygges op undervejs, af forskellige figurdele (også callet ”Calls”) mens der danses, og de udføres i takt til musikken. Danserne ved således ikke på forhånd, hvordan dansen udvikler sig. Dvs. der er ingen dansetrin som f.eks. i standard- & folkedans. Musikken er iørefaldende, oftest Country & Western, men også jazz og pop bliver brugt.
Foregår på dansk
Al undervisning bliver forklaret på dansk, så du behøver ingen sprogkundskaber, selvom callerne har engelske betegnelser.
Hvad er Calls?
Der findes flere hundrede figurdele, som kan sammensættes til ”tips” og dansen inddeles derfor i flere programmer. Der alt efter antal indlærte calls kaldes: BACIS, MAINSTREAM, PLUS, ADVANCED og CHALLENGE. Danserne kan således deltage i det program, der svarer til de indlærte calls. Men tab ikke modet - det indlæres stille og roligt - et program af gangen til det sidder på rygraden, før du går videre.
Fællesskab og glæde
Uanset på hvilket program du danser giver Squaredance en følelse af fællesskab og glæde, ved sammen med de andre i squaren, som består af 8 dansere, at kunne danse igennem det ene tip efter det andet. For en mindre øvet er det en fornøjelse af danse i square sammen med erfarne dansere og opleve venligt at blive hjulpet gennem de calls, der føles en smule svære.
Ikke en konkurrencedans
Den mere erfarne danser, har også den glæde at være i en square med mindre øvede og mærke at ens egen kunnen hjælper en usikker danser igennem de forskellige figurer. Square Dance er ingen konkurrencedans, idet der ikke findes mesterskaber i dansen.
Stift nye bekendtskaber
Allerede efter 1. sæson har du lært så meget, at du kan tage ud til arrangementer og møde andre squaredancere, stifte nye bekendtskaber eller bare nyde samværet med mange andre danseglade mennesker, hvor end du kommer hen.
Dansen kan trædes i hele verden
Er du ude at rejse, kan du altid kontakte en square dance klub i det land du er i og få mulighed for at danse en aften eller mere. Der tages hjerteligt mod en gæst fra en anden klub. Dansen er internationel og hvor du end befinder dig i verden, kan du danse Modern Squaredance.
Der er mange glade år at se frem til, alt efter hvor stor sværhedsgrad du ønsker.
Så vel mødt til Squaredance hos North West Square- & Linedancers
|